Rosmarin Det havde været et lunt efterår. Stedmoderblomsterne var begyndt at blomstre igen og imellem urtegårdens fliser stod både mynte og lavendel og duftede af sommer. Stæren Rosmarin kunne godt lide urtegården. Hun var blevet veninde med en stær, som for længst skulle være fløjet syd på med de andre. Men vejret var så lunt, og derfor var han blevet lidt endnu. Måske var der også andre grunde end vejret. Hver dag kom stæren og fløjtede for Rosmarin. Han havde aldrig set noget så yndigt – og velduftende. “Det er fordi jeg kommer fra Himlen,” svarede hun. “Der er det altid sommer. Men nu bor jeg her i krydderurtebeddet, for jeg har hørt, at det snart er Jul. Så vil menneskene fejre Kongens fødselsdag. Og det vil jeg gerne være med til. Men hvor er det blevet forskrækkeligt koldt. Jeg skulle da vist have haft en frakke med.” Mere fik hun ikke sagt, så lagde stæren sin bløde og varme vinge omkring hende. “Skal du også med til fødselsdagsfesten?” spurgte hun stæren. “Nej,” svarede den; “men spørg du anden, den ved, hvad det drejer sig om!” Anden Og så spurgte hun anden. “Rap, rap, glæd dig, glæd dig!” rappede anden, mens den snadrede i branddammen. “Nu falder sneen snart, og så kommer Ole med et træ fra skoven. Det bliver sat på fod og stillet ind i den fine stue. Og så bliver det pyntet med æbler og kræmmerhuse, og sukkerstads og kogler, hjerter, glimmer og lys. Og på toppen får det en stjerne, Jeg har hørt, at den kommer fra Bethlehem.” “Hvordan kan jeg få det at se?” “Følg med mig,” svarede anden. “Når pigen kommer og henter mig lillejuleaften, så holder du dig bare helt tæt til mig, gnider dig ind til mig. Så kan du komme med iv onen. Der er heller ikke så koldt som her. Og bagefter får vi hæderspladsen. Midt på julebordet. Og derfra kan vi se det hele!” “Kan stæren også komme med?” Men det havde den ingen lyst til. - Location: København